Forløb hos Haver til Maver
Hos Haver til Maver inviterer vi børn og unge ud i naturen for at opleve hele rejsen fra frø til plante til tallerken. Her er der fokus på det grønne måltid, fællesskabet og den praktiske læring med hænderne i jorden og maden.
I køkkenet arbejder vi med friske, sæsonbaserede råvarer, og i havesæsonen får eleverne selv mulighed for at så, dyrke og høste. Vores engagerede formidlere står klar med greb, kniv og forklæde og guider jer gennem både havearbejde og madlavning. Sammen tilbereder vi smagfulde og farverige retter, som nydes i fællesskab ved langbordet.
Du finder vores skolehaver her: Find din Have til Maver
Skolehaveforløb
Haver til Maver tilbyder en række forskellige forløb tilpasset alderstrin og målgrupper, hvoraf grundforløbet for 4.klasse/5.klasse er det mest udbredte. Derudover er der en række forløb for andre alderstrin og målgrupper såsom børnehaver, specialklasser og udskolingsklasser.
Alle forløb kombinerer praktisk læring, natur, mad og fællesskab – dyk ned i de forskellige forløb herunder.
Åben Fritid
I samarbejde med Københavns Kommune tilbyder Haver til Maver gratis læringsforløb gennem Åben Fritid. Forløbene henvender sig til fritidsklubber og ungeværk i Københavns Kommune, der ønsker at give børn og unge en sanselig og fællesskabsorienteret oplevelse med mad, natur og samarbejde. I perioden 31. oktober – 30. december kan I deltage i følgende to gratis forløb:
Mad under åben himmel med Haver til Maver. Her tilbereder I i fællesskab et klimavenligt måltid, hvor I bliver udfordret på jeres evner til at samarbejde og arbejde med mad i naturen.
Cooking Masterclass med Haver til Maver. I dette masterclass lærer I at mestre udskæringsteknikker og tilberedningsmetoder, mens vi sammen sætter fokus på det gode måltid, samarbejde og fællesskab når vi i fællesskab tilbereder den perfekte mundfuld.
Åben Dagtilbud
I samarbejde med Københavns Kommune tilbyder Haver til Maver gratis læringsforløb for de københavnske dagtilbud. Forløbene er en del af Åben Dagtilbud – et fælles katalog med inspirerende lærings- og oplevelsesforløb for byens yngste. Haver til Maver tilbyder følgende forløb i perioden 10. november til 19. december 2025 – begge forløb er gratis.
Leg med mad som et pædagogisk værktøj. Her sættes der gang i legen gennem maden som pædagogisk værktøj. Læs mere på Åben Dagtilbud og tilmeld jer forløbet.
Æggesalat som sanseværksted. Her bruges sanserne når krydderierne fortæller historien. Læs mere om forløbet på Åben Dagtilbud.
Åben Skole
I samarbejde med Københavns Kommune tilbyder Haver til Maver forskellige læringsforløb gennem Åben Skole – et initiativ, der giver københavnske folkeskoler mulighed for at flytte undervisningen ud af klasselokalet og ind i eksterne læringsmiljøer.
Se de forskellige forløb på Åben Skole.
Kontakt og booking
Se vores forskellige kurser og tilbud nedenfor. Har du spørgsmål eller ønsker du at booke et forløb? Kontakt os på: booking@havertilmaver.dk
Vi glæder os til at byde jer velkommen i en af vores mange skolehaver rundt om i landet.
Oversigt over forløb og kurser
Kompetenceudvikling
Download kompetenceudvikling som PDF.
Andre tilbud
Skoler - mellemtrin og udskoling
Download Fantastiske frø som PDF.
Download Grønne kager som PDF.
Download Grundforløb skoler som PDF.
Download Snit som en ninja som PDF.
Download Pasta i lange baner som PDF.
Download Køkkenskills som PDF.
Download Insekter på middagsbordet som PDF.
Skoler - indskoling
Download Fantastiske frø som PDF.
Børnehaver